Permanent makeup

Daniella
Daniella er frisøruddannet, har en basisuddannelse i permanent makeup, en master i hairstrokes og 3D samt en master i microblading, hybridbryn og fashion powder brows.
Hos Extended Beauty lever vi op til de lovgivninger, der findes indenfor permanent makeup. Daniella har de lovpligtige certificerede fagkurser og hygiejnekursus. Klinik Extended Beauty Copenhagen og Daniella som behandler er godkendt til at lave permanet makeup af Sikkerhedsstyrelsen.
Daniella er behandler indenfor områderne hair extensions, permanent makeup og dermatude.
HVAD ER PERMANENT MAKEUP?
Permanent makeup er din garanti for smukke læber, bryn og øjenmakeup – der holder!
Permanent makeup er en procedure, hvor man ved hjælp af specialfremstillede nåle og udstyr deponerer pigment øverst i det dermale hudlag. Grundet den overfladiske placering af pigmentet vil det gradvist falme over tid, og man skal således være indstillet på, at man skal vedligeholde sine bryn, øjne eller læber, såfremt man ønsker at bevare sin permanente makeup. Hvor ofte man skal opfriske farven, afhænger af den enkeltes hudtype, livsstil, medicinforbrug og andre faktorer, som din behandler vil informere dig om.
SÅDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN
Din behandler vil forud for behandlingen vurdere, hvilke muligheder du har, lytte til dine ønsker, informere dig om proceduren og få afstemt, om dine ønsker kan realiseres. På selve behandlingsdagen skal du udfylde og underskrive nogle formularer vedr. dit helbred. Her er det afgørende, at du opgiver korrekte oplysninger, af hensyn til sikkerheden ved din behandling.
Inden behandlingen vil du få påført bedøvelsescreme på det område, der skal behandles. Denne bedøvelse skal sidde på huden i ca. 20-30 min. Herefter vil opmåling og optegning finde sted, og du vil blive bedt om at godkende optegningen og give din mening til kende. Såfremt der er rettelser, vil disse blive foretaget, og du vil blive bedt om at godkende igen. Behandlingen påbegyndes først, når du har godkendt formen, og du og behandleren er enige om, at det er den rette form til dig.
Efter behandlingen vil du højst sandsynligt være mere eller mindre hævet og rød i området, og farven vil oftest fremstå mørk og markant. Hævelsen fortager sig i løbet af 1-2 dage og rødmen ligeså.
Farven bliver dog yderligere markant i dagene efter, dette skyldes ganske enkelt helingsprocessen og oxidering af farven, samt at der dannes en sårskorpe. Derfor kan man heller ikke vurdere det endelige resultat på dette tidspunkt, og man må væbne sig med tålmodighed og undlade at “panikke” over den mørke farve og blot lade helingsprocessen ske i det tempo, som er naturligt. Farven vil typisk falme 20-60 % afhængig af behandlingsområdet og den teknik, der er benyttet. Din behandler vil give dig et kvalificeret bud på, hvor meget farven forventes at falme i det enkelte tilfælde.
Efter ca. 4-10 dage vil sårskorpen gradvist falde af, og farven kan på dette tidspunkt se en smule transparent og lys ud. Nogle tror fejlagtigt, at der ingen farve er tilbage på dette stadie af helingsprocessen. Dette skyldes som regel, at huden er helt ny og derfor en smule lyserød. Huden skal herefter have tid til at “bygge sig op” til normal tykkelse igen, nøjagtig ligesom når et almindeligt sår heler. Det er vigtigt, at man ikke piller i det, da dette kan resultere i, at man hiver farven med ud, og i værste fald kan man være uheldig at danne arvæv. Den komplette heling af huden er ca. 28-45 dage afhængig af hudtype, helbred, livsstil og alder, og først herefter vil den endelige farve være synlig. Det er samtidig først her, man kan vurdere, hvor man har mistet farve, hvor meget farve der er forsvundet, og hvor der skal fyldes mere farve på. Det er af afgørende betydning, at du som kunde forstår, at en behandling med permanent makeup ALTID er en proces, som kræver minimum 2 behandlinger, og det er derfor påkrævet, at du får foretaget en efterfølgende behandling 4-6 uger efter den oprindelige behandling. Som udgangspunkt skal du opfriske dine bryn ca. en gang om året og din eyeliner og læber ca. hvert andet år. En opfriskning koster ikke det samme som en ny behandling, da designet allerede er lavet.
SIKKERHED OG RISICI
Du kan være fuldstændig tryg ved, at din behandling med Nouveau Contour altid foregår professionelt og er helt og aldeles hygiejnisk og sikkert. Vores maskiner er af den højeste kvalitet, og vi har både digitale og computerstyrede maskiner samt manuelle redskaber, hvilket sikrer de absolut bedste resultater.
Det er rigtig vigtigt, at du som kunde har forståelse for de risici og faktorer, som gør sig gældende ved permanent makeup. Heldigvis er det sjældent, at der sker komplikationer, men i nogle enkelte tilfælde oplever man, at huden afstøder mere farve end forventet, dvs. at man i nogle tilfælde skal foretage flere behandlinger end normalt, før det ønskede resultat opnås. I dette tilfælde betaler man for de nødvendige ekstra behandlinger. I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme en total afstødelse af farven, dvs. at huden ikke vil lagre farven, og videre behandling er derfor ikke mulig. Der ydes her ingen tilbagebetaling for de behandlinger, der er foretaget.
VIGTIG INFORMATION INDEN DIN BEHANDLING
Der er en række vigtige forholdsregler, du skal følge for at sikre, at du responderer bedst muligt på behandlingen.
Tre dage op til behandlingen bør du undgå følgende:
Indtagelse af blodfortyndende medicin
Indtagelse af E-vitamin, fiskeolie og andre olier (MK olie, Udos Choice etc.)
Indtagelse af stærke krydderier
Indtagelse af stærk antibiotika
24 timer op til behandlingen bør du undgå følgende:
Alkohol
Smertestillende (med undtagelse af Panodil)
* Ved behandling af læber og tendens til herpes (forkølelsessår) skal du til egen læge 1 uge før og have en forbyggende kur mod dette. Ved hyppige udbrud af herpes frarådes det helt at få permanent makeup på læber.
Finansiering med ViaBill
Hos Extended Beauty modtager vi betaling med ViaBill, så du kan købe behandlinger i dag og udskyde din betaling. Med ViaBill kan du også dele betalingen op i mindre rater, helt uden at betale renter og gebyrer.
For at betale din behandling med ViaBill, skal du købe et gavekort på vores webshop, Extended Beauty Shop og medbringe dette til behandlingen.
Første gang med ViaBill? Du kan nemt ansøge på deres hjemmeside:
